Vidste du, at øget samvær med din hund, kan forbedre dit eget velvære?
Jan 30, 2023
Du har måske allerede et harmonisk liv med ingen stress, et godt humør og tilstrækkelig med motion. Men hvis du synes, der er plads til forbedringer, så kan det være værd at notere sig, at øget samvær med din hund faktisk kan være medvirkende til at forbedre dit eget velvære.
Når du er sammen med din hund, reduceres følelsen af stress, mens følelsen af ro og velære øges. Faktisk kan det at sidde sammen med din hund øge frigivelsen af hormonet oxytocin, som får dig til at føle ro og velvære. Din hunds blotte nærvær kan også have en beroligende effekt på din puls, som ligeledes er positivt for dit velvære.
Hertil kommer, at din hunds tilstedeværelse kan være med til at forbedre dit humør og bringe en følelse af glæde og lykke. Din hund giver dig ubetinget kærlighed, et godt venskab og følelsesmæssig støtte. Når du og din hund er sammen, er du mere til stede i nu'et, og mindre tilbøjelig til at tænke negative tanker.
Når du drager omsorg for din hund, bliver du bekræftet i, at den har brug for dig. Du har et ansvar og et formål med livet. Desto mere tid du og din hund bruger på at gå ture sammen, desto mere motion får du. Et liv fyldt med motion har positiv effekt på dit eget fysiske helbred såvel som dit mentale helbred. Gåture med din hund fører også ofte til øget social interaktion. Du møder andre hundemennesker, mens din hund hilser, som du kan få et tilhørsforhold til, alt sammen mens du får rigelig med motion og din hund passer på dig.
Det er utvivlsomt med god grund, at hunden stadig betragtes som menneskets bedste ven og familiemedlem.