Hvordan kan du bevare et æstetisk hjem, når du har hund?
Oct 30, 2024
Livet med hund er uden tvivl meget rigt. Din hund giver dig ubetinget kærlighed, tryghed og mange sjove stunder. Men det kan også være udfordrende at have hund, især hvis du samtidig ønsker at bevare et smukt stilfuldt hjem, da synet af din hunds hundesenge, legetøj og madskåle ofte forstyrrer det ellers så æstetiske indtryk, du gerne vil have, når du kigger rundt i dit hjem.
Men det er faktisk muligt at bevare et æstetisk hjem også efter, du har fået hund. Det kræver blot lidt planlægning. Nedenfor har vi samlet fem gode råd til dig.
1. Sørg for at din hunds senge, puder og tæpper passer sammen med dit øvrige interior. Sørg for at vælge hundesenge i farver, der naturligt blender ind i dit hjem og ikke mindst af materialer af høj kvalitet, der står godt til dine øvrige møbler. Placer en hundepude i sofaområdet, og placer eventuelt et hundetæppe i en af din sofas ender. På denne måde bliver dine hunds ting integreret naturligt ind i dit sofaområde, og det giver din hund mulighed for altid at være en del af jeres familie.
2. Sørg for at have opbevaringskurve i farver og materialer, der matcher dit interiør. Du kan f.eks. placere en opbevaringskurv i stuen til at opbevare din hunds legetøj. Ligeledes kan du placere en opbevaringskurv i entreen, hvor du har din hunds uldsweater, halsbånd og snor og andre ting, du bruger til din hund, når I skal på tur. Hvis familiens øvrige medlemmer også har en opbevaringskurv, så sørg for de alle er af samme kvalitet, og at farverne passer sammen. På den måde integrerer du helt naturligt din hunds ting i dit hjems look and fell.
3. Køb så vidt muligt kun højkvalitets ting til din hund. Hundesenge i lækker kvalitet ser lækre ud uanset, de er fyldt med hundehår og måske også har et par snask pletter fra din hunds sidste fest med et kødben. For du kan stadig se, det er en hundeseng i lækre økologiske materialer, udvalgte farver og smukke sygninger. En højkvalitetshundeseng tager ikke skade af lidt patina.
4. Du bør sikre dig, at din hunds hundesenge, hundetæpper og øvrige hundeting er lette at holde. Vi anbefaler, du finder hundesenge og hundetæpper, der kan vaskes, hvis det helt store uheld skulle ske. Vi ved godt, din hund foretrækker, du lader være, da den jo godt kan lide stærke dufte, og du kan da også komme et langt stykke med blot at støvsuge din hunds hundeseng og hundetæppe, men det er alligevel en god ide at have mulighed for at maskinvaske hundesengen og hundetæppet, hvis det helt store uheld skulle ske.
5. De fleste hunde har behov for at have adgang til vand hele dagen, og hvad er derfor mere naturligt end at have en vandskål stående fremme til din hund dagen lang. Find en vandskål der passer ind i dit køkken eller i det rum, hvor din hund har sin vandskål. Det er en fordel, hvis vandskålen ikke tiltrækker kalk og kan stå direkte på gulvet uden at ridse gulvet. Vi synes vandskåle, der er lavet af silicone, er perfekte til dette formål. De bliver ikke tilkalket, de kan vaskes i opvaskemaskinen, de ridser ikke gulvet og så er de tilmed flotte at se på.